Skriveklub

Jeg er medlem af en skriveklub. Vi var 5 der startede gruppen, men kun 2 aktive deltagere. Her skriver vi om tanker mm som vi gør os om månedens tema. Her følger et par eksempler:

EFTERÅR

Hun er ved at være træt, vores smukke gudinde – Moder Jord. Hun har haft et travlt forår. Tog kampen op mod Nordenvinden sammen med hendes tro følgesvend Solen. Lokkede de små krokus og vintergækker op igennem den hårde overflade, lokkede træer og buske med den smukkeste sang. De svor de altid ville tjene hende. Nordenvinden kæmpede imod. Han havde vokset sig stærk hen over vinteren. Kampen tog på Moder Jords kræfter. Men med solens og hendes tro undersåtter lykkedes det til sidst at slå Kong Vinter og Hans følgesvend, Nordenvinden. Sammen udgjorde de sommeren, gav alle liv igen.

Men nu nærmer efteråret sig. Tiden hvor Kong Vinter så småt begynder at røre på sig. Men han skal ikke tro, hun abdicerer fra tronen uden modstand. Selvom vinden er køligere nu og på trods af, at solen ikke kan være her så længe af gangen mere, har hun stadig noget at byde på. En smuk symfoni af de mest fantastiske farver. Hendes tro undersåtter ærer hende, ved i en kraftpræstation, at give hende sine modne frugter og alle de farver de kan frembringe . Og hendes beboere vi nyder ydmygt hendes langsomme tilbagetrækning.

Men de kraftige vinde har fornemmet at gudinden er svækket. Så de kommer langsomt frem fra deres skjul. De ved, at de, når fulde af vand, rykker frem i kraftige stød tapper hende for energi. En energi som de forærer Kong Vinter. Men først skal de have det sjovt. De frydes, når de leger 100 km på tid, hiver tage af huse, vælter store gamle træer, ja lægger hele skovområder ned. Eller gøre åer til floder. Og for hver dag de er i legehumør, tappes Moder Jord for energi. Standhaftige blade, der overlevede en storm eller to falder af. Stauderne i haverne krøller sig sammen eller visner hen. Markerne bliver bare.

Efteråret er her. Først smuk som poesi. Siden trist og kold.

og

ELEFANT

Det er midt på dagen. Solen brænder ubarmhjertigt ned på den efterhånden græsløse slette. Ude i horisonten er der en tyk bræmme af skyer og uvejr. Store lyn ses i skyerne og fra sky til jord. Rumlen lyder dybt hen over sletten.

Men de voldsomme, men livgivne skyer kommer ikke nærmere. De har lagt der i mindst 1½ uge. Som spotter de dyrene på sletten. De dyr som er ved at gå tør for kræfter. Det er længe siden der har regnet, og da var det kun lidt vand der kom.

Stor, grå og stolt står hun og kigger mod regnen. Den store elefant. Det meste af flokken er gået langsomt og møjsommeligt videre. Men hun bliver stående. Ved siden af hende kæmper en unge for at holde sig på benene. Hun er kun 14 dage gammel. Og fuldstændig udmagret og dehydreret. Fødslen var meget lang og svær, og det havde tappet ungen for den smule kræfter den var i besiddelse af. Og for at gøre skidt værre, syntes moren at have meget lidt mælk.

Hun ved, at skal hun overleve må hun følge flokkens forsøg på at nå til den flod, som lige nu blev fyldt med de befriende regndråber. Men hendes bånd til hendes datter er stærkt. Skønt hun inderst inde ved, at hendes lille unge ikke har mange chancer for overlevelse på den barske slette, kan hun alligevel ikke forlade hende. Så ganske blidt puffer hun med snablen til den lille, for at motivere hende til at tage det næste skridt. Men den lille bliver mere og mere svækket for hvert minut der går. Og stadig brænder solen ubarmhjertig ned på dem. Her er ingen skygge og temperaturen nærmer sig de 50 grader. Den lille er faldet til jorden. Hendes åndedræt er tung og besværret. I et forsøg på at lindre, stiller den arme mor sig hen over sit afkom. For at bryde solens ubarmhjertige stråler. Fra hendes flok, som går videre, lyder der dybe brøl, eller snarere rumlen. De kalder på hende, vil have hende til at forlade ungen og forsøge, at nå vandet sammen med dem. Men hun kan ikke få sig selv til at forlade den lille hjælpeløse elefantunge. Så hun bliver.

Morgnen efter en velsignet kølig nat, gør hun klar til at de skal gå videre. Så hun puffer blidt til hendes datter. Men hun er kold og stiv. I ly af natten indhentede døden hende. Befriede hende for de ubærlige livsvilkår, som var hende forundt. Først vil det store grå dyr ikke indse, at hendes unge er død, borte for altid. Men efter adskillige forsøg må hun erkende tabet. Hun udstøder et langt fortvivlet brøl. Langsomt begiver hun sig på vej mod floden. Men de sidste par uger har været hårde for hende, og efter at have snublet et par gange falder hun til jorden. Svagt hører hun de andre elefanter fra hendes flok kalde af hende. Men der er ikke flere kræfter i hende.

Endelig bevæger den velsignede regn sig ind over sletten. Og der er meget af den. Der dannes store pytter med ren vand og næsten med det samme spirer græsset frem. Men for den store, stolte elefant er det for sent..........

Endnu en til skriveklubben

Engle

Der gik en engel gennem rummet. Så er der en kær som er gået bort. Er det en engel eller er det en sjette sans, som bringer os den sørgelig besked. Hvad er en engel? Er det vores sjæle, som ikke længere har en krop at bo i? Er det Guds små hjælpere?

Er de store eller små. Flyver de rundt i et kaos, eller er der motorveje i deres univers? Er det i virkeligheden dem vi kan se, når vi kigger op på stjernerne en mørk skyfri nat.?

Spørgsmålene er mange og svære at svare på. Det er vel i virkeligheden et spørgsmål om tro eller fornemmelser om man vil. Da min mor døde, så jeg sjælen forlade hendes øjne. Måske var det englen jeg så, som hentede hende til sit rige. Jeg misunder ikke englens job. I min mors tilfælde var det en barmhjertigheds gerning. Men det kan man jo ikke just kalde det, når de skal hente det barn, som ikke så bilen, eller som en vanvittig person har voldtaget og slået ihjel. Så må det være yderst svært at være engel. Især hvis de arbejder for Gud, for så er det er jo med hans vilje det er sket.. Er det ikke det præsten siger i kirken. Og hvad med skytsenglene? Hvor var de, da det forfærdelige skete? Er de udsat for voldsom stress, og skal beskytte alt alt for mange på en og samme tid? Måske oven i købet i flere forskellige verdensdele på en gang. Og hvad skal de beskytte os imod? Hinanden eller Gud? Begge dele sikkert.

Så er der de engle som er gået til den anden side. Lucifer er den mest kendte af dem. Men han er ikke være alene om at styre Helvedet. Han har en flok engle til at udføre hans befaling. Bedre kendt som dæmoner. Er det dem som inspirerer galningene, hvad enten der er tale om en pædofil, Anders Breijvik, Osama bin Laden eller Sadam Hussein. Eller er det Gud der er dårlig til sit job? Hvem ved.

Håb! Er det ikke det vi helst vil forbinde englene med. Når alt andet slår fejl, er de der for os. When I feel love is dead, I'm loving angels instead.

 

Follow my blog with Bloglovin

Åh, hvor er det dejligt foråret er kommet. Vi har været på nogle lange traveture i weekenden - hele familien. Jeg har plantet hortensia i min whiskybalje (foto kommer når jeg finder det stik der forbinder mit kamera til pc'en. Min mand har været ved at rydde op!! ;-)

Min dejlige datter bliver 14 år i dag. Og fredag skal  hun konfirmeres. Så tiden er lang for hende, nu hvor der ingen skolegang er. :-( Om lidt skal jeg ud at pynte lagkagen til hende. På sofabordet ligger Sofies Verden af Jostein Gaarder

Mine nips

Mine nips

Jeg samler på kattefigurer, trolde  og makaniske spilledåser.

Dette er min samling indtil videre:

Mine malerier

Mine malerier:

Jeg maler lidt med akryl og er lige startet med akvarel.

Her er lidt af det, jeg har lavet indtil nu.